
Fra begrænsning
til muligheden for forandring og udvikling.
Stress, Sorg, vrede, indlæringsproblemer, mangel på selvværd, manglende
handleevne, fastlåsthed, smerte, fobier, m.m.
kan vendes til: udvikling, glæde, overskud, handlekraft, velvære.
Få muligheden for at vinde mere af din autoritet og din egen indre styrke tilbage.
Gennem psykokinesiologien vil du lære dig selv at kende langt dybere, end du
gjorde før.
Ved, at løse op for de negative følelsesmæssige blokeringer, der er knyttet til
oplevelser i fortiden, ændres den indflydelse og begrænsning blokeringerne har
på NUTIDEN.
Du bliver mere fri til at træffe anderledes VALG i fremtiden.
Psykokinesiologi eller Three in one concepts som det også kaldes, står for
integration af krop, sind og ånd. Når vi integrer disse 3 aspekter af selvet,
skaber vi balance mellem fortid og nutid, og får derved mulighed for at træffe
de VALG der skal til for at ændre vores liv til det bedre.
For mange af os er det at komme i kontakt med vores ægte følelser svært. De har
været begravet under flere lag af forsvarsmekanismer og utallige justeringer for
at gøre vores omgivelser tilfredse.
Vores handlemønstre og dagsbevidste viden er baseret på de livserfaringer vi har
helt tilbage fra vores barndom. Både de positive og negative.
De negative handlemønstre er ofte skabt ud fra frygt, smerte eller frygten for
smerte (afvisning, svigt, vrede og sorg).
Med baggrund i disse handlemønstre reagerer vi ofte per automatik og
uhensigtsmæssigt i vores tilgang til andre mennesker og i forskellige
situationer og valg vi står over for.
Mønstrene er baseret på – at være nødt til at være perfekt eller at være nødt
til at præstere.
Men hvad vi ønsker at tro, behøver ikke at være, hvad vi inderst inde
ved.
Ofte vil vores dagsbevidste viden være i direkte konflikt med den meget mere
kraftfulde underbevidste realitet.
Hvis dagsbevidstheden og underbevidstheden har sådanne indbyrdes konflikter, kan
det medføre ubeslutsomhed, nederlag og forvirring.
Mange af de negative mønstre tjente et positivt formål på det tidspunkt, du
skabte dem. I stedet for at fornægte dem, behøver de nu blot at blive erkendt og
omstruktureret.
Psykokinesiologi tager sig af alle niveauer af vores bevidsthed, ikke kun den
dagsbevidste del. Derved øges kommunikationen og enigheden mellem disse
niveauer, således at positive forandringer kan indfinde sig.
Ved at teste tilbage i tiden, kan de traumatiske oplevelser fra fortiden, som
hindrer fremskridt i nutiden identificeres.
Eller sagt på en anden måde, identificeres de specifikke blokeringer, som binder
negative følelser til oplevelser i fortiden.
Når de er identificeret skaber det en bevidsthed og en mulighed for
omstrukturering og neutralisering.
Negative oplevelser og følelser er den stærkeste
motivation for positiv forandring.
Dysleksi/indlæringsproblemer:
Hvorfor hjælper psykokinesiologi på dysleksi:
Oftest stammer indlæringsvanskeligheder/dysleksi fra følelsesmæssig stress i
indlæringsøjblikket, en stress så intens, at personen indprogrammerer en blind
plet overfor en given færdighed.
Undtagen når årsagen er en fysisk læsion i hjernen, stammer dysleksi fra en
benægtelse af, at det er muligt at lære indenfor et bestemt område af livet.
Denne benægtelse kommer fra et bevidst valg truffet i et øjeblik med
følelsesmæssig stress. Det er en simpel neurologisk funktion, ikke en
fejlfunktion.
Ved at fjerne stressen fra datidens årsager undgår personen at blokere når en
lignende indlærings eller stress situation opstår.
Ved hjælp af psykokinesiologi skabes endvidere bedre forbindelse mellem højre og
venstre hjernehalvdele samt for- og baghjerne.
At identificere det nøjagtige område af dysleksi i nuet bringer alle lignende
mønstre fra fortiden på bane.
Ved at gå tilbage i tiden for at identificere resten af hukommelseskæden kan vi
fjerne stressen fra årsagerne i fortiden. Dette muliggør klarere sanseopfattelse
i nuet.
Med psykokinesiologi fjernes stressen fra oprindelsestidspunktet i
indlæringprocessen.
Se også under kranio-sakral terapi.